Boligfællesskab for par og singler over 50 år, der ønsker at bo og leve bæredygtigt i naturskønne omgivelser

 

Hjemmesiden er under opbygning og vi er snart klar med en ny og forbedret udgave

BALANCEN – ET BÆREDYGTIGT HJEM I NATUREN

Balancen er et boligfællesskab for par og singler over 50, der ønsker at bo og leve bæredygtigt midt i den skønneste natur. I Balancen bliver man en del af et fællesskab, hvor man omgås og har glæde af hinanden i hverdagen, og hvor omtanke og respekt for naturen er fælles værdier.

De 33 boliger er klar til indflytning i juni 2021. Lejer man en bolig nu, bliver man del af det team af beboere, der sammen med arkitekterne vil stå for indretning af fælleshuse og uderum. Man får også muligheden for at være med til at skabe den kultur og de aktiviteter, der skal kendetegne det nye fællesskab.

 

Det nye boligfællesskab ligger i naturskønne omgivelser blandt allerede indflyttede børnefamilier. Der er blandt andet direkte adgang til golfbane med 27 huller, sansepark, ridestier, kort vej til centrum af Ry og overkommelig transporttid til både job og oplevelser i Aarhus, Silkeborg eller Skanderborg.

 

Boligerne bliver bæredygtighedscertificeret efter DGNB ordningen i kategorien guld, som har til formål at øge den generelle kvalitet af ejendommen. DGNB som kvalitetssikring er med til at forbedre slutbrugernes sundhed og trivsel samt optimere vedligeholdelsen og samtidig minimere energiforbruget og miljøbelastningen. Tilgangen sikrer at der fra start implementeres langtidsholdbare løsninger af høj kvalitet, og gode rammer for vores slutbrugere.

DGNB-logo

Balancen er en ny type boliger med fællesskab. Man bytter lidt færre private kvadratmetre til meget mere plads i form af fælles faciliteter, gode uderum og masser af muligheder for at dyrke grøntsager, bær og frugter eller bare nyde naturen. Det er sund fornuft at dele og bruge ressourcer med omtanke. I Balancen er det også vejen til et godt naboskab og fællesskab i hverdagen.

 

Der er tre typer boliger i Balancen. 1 personers og 2 personers boliger og en 1 ½ personers, der både passer til singler med lidt mere pladsbehov eller par, der gerne vil bo kompakt. Boligerne er bygget i træ og har et fantastisk dagslys. Køkkenerne er bæredygtige designkøkkener fra Rotpunkt, der er en C0² neutral køkkenproducent. Alle boliger er i stueplan og har en privat terrasse og en niche ved hoveddøren, hvor man kan have potter, planter eller en lille bænk ud mod det grønne gårdrum.

Forud for indflytning vil man som kommende beboer indgå i en beboerproces. Her etableres en beboerforening, hvor man sammen fastlægger husorden, indretning af de fælles faciliteter og hvordan man vil konkretisere værdigrundlaget.

 

For at komme i betragtning til en bolig i Balancen skal man være fyldt 50 år og ikke have hjemmeboende børn. Det er tilladt at have husdyr.

Se plan over fællesfunktionerne her

Læs mere om Balancen i brochuren 

Se oversigtsplan her

Del med dine venner